Tidlig historie

Graasten Roklub blev stiftet 1922 og havde til huse i en træbygning.
Den 10. nov. 1940 nedlagdes grundstenen til det nye klubhus. Under stenen
ligger et tilloddet messinghylster indeholdende et dokument med beskrivelse
af husets tilblivelseshistorie, en kort beretning om situationen her i landet og
verdenen over på daværende tidspunkt. Samt et Dannebrogsflag og eksemplarer
af daværende mønter.


Den 25. maj 1941 blev det nye klubhus indviet (det nuværende).

Samme år, den 10. – 13. nov. 1941 var der orkanagtig storm og højvande.
Bådebroen blev ødelagt, bolværk bortskyllet og en stor del af jorden på grunden også. Mange medlemmer kom og forsøgte at sikre huset med store sandsække. Vandet stod ca 1 m højt i bådehallen – i det 1/2 år gamle klubhus. Det tog heldigvis ikke skade, men et kæmpe arbejde at få alt i orden igen.


Klubhistorie 1922 – 1947

Begivenhed:

15/3 1922 Graasten Roklub stiftedes af:

• Maskinist Mathiesen (tidl. Kolding Roklub)

• Speditør G. Hansen (tidl. Roklubben “Skjold”)

• Bankassistent Hans Rambow (tidl. Sønderborg Roklub)

• Kontorist Hasbjerg (tidl. Kolding Roklub)

• Kemiker Vibe-Petersen (tidl. Københavns Roklub)


8/5 1922:
Klubbens første robåd, en 2-åres inrigger, blev foræret af Assens Roklub

21/5 1922:
Første (?) Sønderjyske Kaproning afholdes i Haderslev

Primo 1925:
Der optages for første gang damer i roklubben

16/6 1927:
Første Sønderjyske Kaproning i Gråsten

Ultimo 1927:
8.461 KM roet. Aktive: 8 damer og 20 herrer. Passive: 52

Ultimo 1940:
Der er nu 70 aktive medlemmer

Der leveres 15.000 stk. mursten til bygning af nyt klubhus fra De Forende Teglværker, Egernsund til i alt kr. 864,80

10/11 1940:
Første mursten til det ny klubhus nedlægges

7/12 1940:
Der afholdes rejsegilde for klubhuset

25/5 1941:
Indvielse af nyt klubhus til en pris af i alt ca. 18.000.- kr.

Ultimo 1941:
20.520 KM. Aktive: 88 Passive: 56

13/11 1941:
Det ny klubhus oversvømmes pga. en kraftig storm fra sydøst


Ultimo 1942:
29.720 KM roet. Aktive: 106

29/8 1943:
Der er roforbud pga. unstagelsestilstanden i Danmark

Ultimo 1944:
39.704 KM roet. Aktive: 110

16/5 1946:
Fuldstændig roforbud på Flensborg Fjord

Ultimo 1946:
15.933 KM. Aktive: 91

23/5 1947:
Roforbuddet på Flensborg Fjord ophæves

29/6 1947:
Kapronings- og 25 års jubilæumsmiddag: suppe, steg og is til kr. 6,- og et 20 gr. Smørmærke


Emmas Have 14
6300 Gråsten
Formand(a)grokk.dk

Vi er medlem af
Dansk forening for rosport