Når du har besluttet dig for at være roer i Gråsten Ro- og Kajakklub, starter du med at gennemgå et på forhånd fastlagt instruktionsforløb. Her lærer du alle de rigtige teknikker og kommandoer, samt at bruge materiellet rigtigt. Ikke mindst lærer du om sikkerhed til søs. Dette foregår under kyndig vejledning af klubbens instruktører, der er uddannet i overensstemmelse med bestemmelserne i DGI. Sikkerheden følger bl.a. krav fra Søfartsstyrelsen, hvilket især gør sig gældende ifm. skolearrangementer o.lign..
Husk: Praktisk & løstsiddende udendørstøj.
Efter instruktionen åbner der sig en helt ny verden for dig og du kan nu komme ud at ro sammen med alle andre medlemmer i klubben. F.eks. Nybøl Nor rundt, en tur til Sandager, måske helt til St. Okseø med madpakke eller kaffe, eller en af alle de andre ture roklubben tilbyder. Der er også mulighed for at blive instrueret og ro i kajak.